AGF vinder flot pokalsejr over OB

Starten var præget af to hold, der begge gerne ville noget, men som ikke fik sat sig på spillet. Der kom ikke flow eller chancer før en smart hæl fra Links til Munksgaard og en frispilning af Ankersen endte med kampens første reelle chance i det 7. minut. Afslutningen var en vattet en af slagsen.

To minutter senere burde Munksgaard have ramt den bagerste stolpe og have prikket bolden i mål efter Backmans forlængelse af et hjørnespark. AGF havde tilkæmpet sig et lille overtag.

Hausner gjorde sig i de næste minutter flere gange uheldigt bemærket med et par dårlige aktioner, hvilket resulterede i et par halve chancer til OB. Det blev ikke rigtigt farligt, men Hausner spillede sig ikke tættere på superliga-minutter.

Kampens første gule kort kom til Munksgaard i det 19. minut efter et unødvendigt angreb på OBs Sander Svendsen. Det var måske Ostekrigeren, der et par minutter havde fortjent det første kort efter hård kontakt med samme Svendsen.

Minuttet efter fik Helenius en mulighed efter en frispilning fra Hvidt, men afslutningen blev blokeret i feltet. Herefter fulgte en god periode med AGF-pres, der gav flere indlæg og spil i feltet, dog uden at presse OB-målet.

I det 33. minut kom kampens hidtil største chance, da Sander Svendsen fik en god mulighed tæt på mål. Chancen kom efter en fejl fra Gersbach langt oppe på OBs banehalvdel. Chancen brød dog ikke den gode AGF-periode. De hviie var stadig det bedste hold på banen.

I det 39. minut stod der 5-0 i hjørnespark til AGF og det femte spark fra hjørnet, blev det første, der blev farligt. Helenius afsluttede med hovedet over mål på et velplaceret indlæg.

Første halvleg sluttede målløst, men med AGF som det bedste hold.

Anden halvleg

Kampen var knap kommet i gang igen, før Jebali fik en god chance inde i feltet. En fri afslutning i fart resulterede i en lige så vattet afslutning som Ankersen afsluttede i første halvleg.

I det 50. minut kom første afslutning fra AGF. Gift Links trykker fint af ude fra feltet efter godt spil fra Ankersen.

Herefter var det tilsyneladende kedeligt, for referenten faldt i søvn og vågnede først efter Diks var kommet på banen til sin debut.

Endnu en hæl fra Links satte Hvidt i scene i det 65. minut, men den unge mand faldt over egne ben og formøblede en ellers god mulighed.

I det 71. minut kom Bundu på banen i stedet for Links. Den lille offensive sydafrikaner fik hårde ord med på vejen fra kommentatorne, men denne referent så nu flere gode takter fra den vævre dribler. Gode afleveringer og et fint førstetouch. Det så dog ud til, at han var for ambitiøs i dag, hvilket resulterede i et par dårlige beslutninger.

Bundu fik hurtigt en stor mulighed efter en god frispilning fra Helenius, der helt generelt var god til at gøre sine medspillere bedre. Hans egne afslutninger var dog ikke i top, selvom han kom til flere med både hoved og fødder.

Fra det 78. minut kom der et par gode minutter for OB, der fik presset AGF i bund og skabt et par løse muligheder.

Duncan skiftede med Hvidt i det 82. minut.

Ankersen krøllede den ind i det 85. minut.

1-0

Fortjent føring.

Oliver Lund krigede videre for OB og han fik et frispark lige uden for feltet. Heldigvis for AGF havde Backman fundet en plads på stregen og kunne heade et godt eksekveret frispark fra Svendsen væk fra farezonen.

OB fik travlt og panikken bredte sig i begge ender. AGFs kontraangreb fungerede ikke helt, men heller ikke OBs angrebsspil fungerede.

AGF VINDER 1 – 0 – WOOOOOOOP

Uden OST til Ostekrigeren

One Comment on “AGF vinder flot pokalsejr over OB”

  1. I enjoy you because of your own hard work on this blog. My mom enjoys engaging in investigation and it’s really obvious why. Most people know all relating to the lively tactic you deliver efficient solutions via this web blog and in addition strongly encourage participation from some others on that area of interest while my girl is without question becoming educated a lot. Have fun with the rest of the year. You are carrying out a powerful job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *